Det er skabt i anledningen af 200 års jubilæet for den danske folkeskole – den offentlige skole for alle. Det belyser udviklingen fra almueskolen i 1814 til den moderne folkeskole anno 2014, der lægger vægten på læring og elevplaner.

Formål
Stoffet er tilrettelagt, så det kan anvendes i fagene dansk, historie og matematik. Det er nemlig fag eller faglige områder, som vi kan følge tilbage til 1814.

Materialet skal give eleverne kendskab til nyere skolehistorie, som de selv er en del af. Da skolen blev et offentligt anliggende i 1814, begyndte kampen om skolens dagsorden. Eleverne kan finde materialer om landsbyskoler og byskoler, centralskoler og de kommunale folkeskoler. De møder lærere og skolefolk, der enten har slået et slag for den offentlige skole – eller eleverne bagi.

• Hvordan drev man skole i gamle dage – Hvad var mulkt og hvordan var skoleåret tilrettelagt?
• Hvordan var de økonomiske forhold for den offentlige skole og dens lærere – hvorfor havde læreren bijob?
• Hvordan var forholdene mellem lærer og elev – Hvad omfattede revselsesretten?
• Hvad var formålene med fagene – hvornår blev litteraturlæsning en del af faget dansk, hvilke fortællinger fra Danmarkshistorien var ”kernestof”, hvorfor skulle bondedrengen lære at regne?

Materialet skal yderligere give eleverne indsigt i fagenes udvikling gennem arbejdet med udvalgte undervisningsmaterialer fra 1814 til 2014. Hermed kan de opnå en forståelse af stofområder og didaktiske tilrettelæggelsesformer, der afspejler forskellige perioder i skolehistorien.

De historiske undervisningsmaterialer gengives i deres oprindelige udformning og i en transskription, så de kan læses og forstås af eleverne. Derudover er der knyttet opgaver, der har to mål:

• Eleverne skal besvare opgaverne i det historiske undervisningsmateriale
• Eleverne skal reflektere over opgaverne og den faglige fremstilling som udtryk for tidligere tiders tankegang.

Opbygning
Vi har forenklet de 200 års historie. Vi har valgt fire omdrejningspunkter i skolehistorien, der har haft afgørende betydning for folkeskolens samfundsmæssige opgave, undervisningsindhold og læringssyn.

• 1814 er året, hvor loven om almueskolen realiseres.
• 1899 er året, hvor loven gennemgår en større revision og betegnelsen ’folkeskole’ anvendes for første gang.
• 1958 er året, hvor den såkaldte ’Blå Betænkning’ så dagens lys. Her tilpasses loven det moderne, demokratiske velfærdssamfund.
• 2014 er året, hvor den seneste reform af folkeskoleloven gennemføres. Nye tiltag som åben skole, understøttende undervisning og motion og bevægelse indføres.

Materialet er støttet af Ministeriet for børn, unge og ligestillings tips - og lottomidler.