I løbet af de sidste 30 år er folkeskolen mere og mere blevet betragtet som en grundskoleuddannelse, der danner basis for videre skolegang på gymnasier, handelsskoler og andre ungdomsuddannelser. Ganske få forlader folkeskolen for derefter at søge job på arbejdsmarkedet som ufaglært.

1. august 2014 trådte en ny folkeskolelov i kraft. Det vil sige, at man gennemførte en række reformer inden for den eksisterende lov fra 1993.

Disse reformer har ændret skolens struktur markant. Det er indført længere skoledage, flere timer i dansk og matematik, fremmedsprog på fra 1. klasse, lektiehjælp, motion og fagligfordybelsesfag. Det er skolereformens mål med disse bestemmelser at medvirke til at skabe lige og flere muligheder for positiv udvikling for alle børn og styrke trivsel og faglighed. Reformen har tre overordnede mål:

• Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
• Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
• Tilliden til og trivselen til folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

De skal samlet set give folkeskolen et løft, som skal kunne måles.