Historiefaget i den nye skolelov fra 2014
COLOURBOX7152343.jpg

Den seneste læseplan for faget historie fra 2014, Forenklede Fælles Mål, bærer præg af, at de danske folkeskoleelever skal introduceres for alle dele af det historiske fagområde. Eleverne skal vide noget om historien nationalt og internationalt fra de gamle grækere til i dag.

Emnerne skal ikke nødvendigvis gennemgås kronologisk (ordnet efter tid), men eleverne skal i løbet af deres historieundervisning have et sammenhængende overblik over historiens forløb. Dette kan eksempelvis opnås gennem arbejdet med tidstavler. Eleverne skal samtidig lære at fortolke historien på forskellige måder. De skal undervises i at betragte historien med et kritisk blik og have øje for deres egen placering i det historiske billede.