Dansk har efter 1900 været folkeskolens centrale fag. Det er om danskfaget, at den politiske opmærksomhed især har samlet sig.

Det skyldes, at faget både er et færdighedsfag og et dannelsesfag. Gennem 1800-tallet var det færdighederne, der var i fokus. Eleverne skulle lære at læse og skrive. Kirken leverede teksterne: salmevers, katekismus og bibelhistorie. Så blev de kristne læresætninger samtidig banket ind i hovederne på børnene.

Anden halvdel af 1800-tallet var præget af en national bevægelse, der satte spor i danskfaget. Litteratur der beskrev nationen historisk og geografisk og de nationale værdier, udgjorde nu læsestykkerne i dansk.

Gennem det 20.århundrede er litteraturlæsningen blevet en større og større del af danskfaget – og dermed dannelsesaspektet. Eleverne skal opleve andre verdener, andre mennesker og problemstillinger, der kan være med til at forme dem som frie og ansvarsfulde borgere. At kunne læse og skrive er fortsat en kerneydelse i dansk, men den deler de nu med andre fag.