I 1958 gennemførtes en ny folkeskolelov. I undervisningsministeriets Den Blå Betænkning fra 1960 blev alle fag beskrevet. I betænkningen blev tankerne fra 1933-betænkningen om historieundervisningen taget op på ny.

Der blev i den nye betænkning lagt vægt på elevernes historiske kundskaber. Det vil sige, at ministeriet ønskede, at eleverne fik en overordnet indsigt i de forskellige historiske perioder og begivenheder. Det var særligt kulturhistorien, som skulle have fokus. Emner som kristendommens indtog, bøndernes levevilkår og byernes opvækst var typiske herefter. Eleverne skulle præsenteres for emnerne kronologisk, dvs. ordnet efter tid.

Med baggrund i Den Blå Betænkning blev en række nye historiebogssystemer udgivet. På trods af de nye formuleringer i betænkningen fastholdt flere af de nye systemer den traditionelle tilgang til mange af de historiske emner. I de nye bøger blev historien gennemgået mere grundigt i værker med flere bind. Der var fokus på kulturhistoriske og økonomiske synsvinkler på begivenheder og forløb, og der var udblik til verdenshistoriske emner. Beretningerne handlede dog stadig mest om betydningsfulde personer, store krige og omvæltninger i landenes historie. Dette kaldes ”politisk historie”.