Det danske samfund var omkring 1960 på vej ind i en velstandsbølge, der skulle ændre på mange sociale forhold. Samfundet blev mere dynamisk, og befolkningen mere mobil.  

Industrien havde overhalet landbruget som det førende erhverv, og det var nødvendigt, at man foretog nogle ændringer i den eksisterende lovgivning på skoleområdet, så skolen fremover både kunne uddanne eleverne til de nye jobs og til at tage del som aktive borgere i velfærdssamfundet. Men først og fremmest skulle skolen gøre dem ”harmoniske og lykkelige”:

”Det er skolens formål at dygtiggøre børnene til at gå ud i samfunds- og erhvervslivet, velegnede til at opfylde de krav, man med rimelighed kan stille, men først og fremmest er det skolens opgave at fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker.”
_{Det Blå Betænkning 1960, side 29}