Faget dansk, som vi kender det i dag, eksisterede ikke i 1814.
Eleverne skulle lære at læse og skrive. Det var nyttige færdigheder, når man forlod skolen for at tjene til livets ophold. Mange børn især på landet kunne ikke læse, fordi det var mere eller mindre tilfældigt, om man kom i skole i tiden før 1814.
At lære at læse havde et ganske bestemt formål. Man skulle kunne læse Biblen, Katekismus og salmevers. Læsningen var en vej til at tilegne sig den kristne tro.
Med skoleloven 1814 fik læsningen et større mål. Eleverne skulle erhverve kundskaber og færdigheder, som de senere kunne anvende som ”nyttige borgere i staten”. De udvalgte læsestykker skulle medvirke til at udrydde fordomme hos dem.
Her kan i læse hele Skoleloven fra 1814. Den er gengivet i den oprindelige ordlyd m. ordforklaringer.
Det var også lærerens pligt at vælge læsestykker, som kunne ”danne børnenes sindelag” og give dem en forståelse for fædrelandshistorie og -geografi. Den nationale tone var slået an, og skolen blev på den måde en del af den nationale samling, som Danmark oplevede i første halvdel af 1800-tallet. Peder Hjorts (1793-1873) "Danske Børneven" opfyldte dette til fulde.