Matematik som skolefag for børn hed i århundreder og helt op til slutningen af 1900-tallet ”regning”. Og vor tids politikere fremhæver stadig, at børnene skal lære ”at regne” i skolen, selv om faget siden 1993 kun hedder ”matematik”.

Det har alle dage været vigtigt at lære at ”regne den ud”, så regnebøger har i fem hundrede år været en efterspurgt vare. Før 1814 var der to helt dominerende regnebøger.

Klokkeren ved Trinitatis Kirke i København, Søren Mathiesen (1653-1740) var den første helt store danske ”regnemester”.  1681 udgav han sin regnebog Compendium Aritmetica, der blev så stor en succes, at den i forbedrede udgaver kunne udgives selv efter 1814. Indholdet i regnebogen var gennem alle årene:

1. Regning: De fire regningsarter med hele tal og brøker samt forholdsregning.
2. Algebra: Regnereglerne for de fire regningsarter, inkl. negative tal, udtrykt med bogstaver. Kvadratrods- og kubikrodsuddragning, alt sammen vist gennem eksempler og uden forklaring. Ligninger af første og anden grad. Ligningerne anvendes blandt andet til opgaver i blandingsregning.
3. Geometri: Regulære polygoners areal.
4. Som tillæg eksempler på hvorledes man laver breve og formularer med regnemæssigt indhold.

Men endnu mere levedygtig var dog Christian Cramers regnebog ”Arithmetica tyronica” der udkom for første gang i 1735. Den fulde titel fremgik af forsiden. Her stod følgende at læse (oversat til nudansk):



Ikke blot overlevede Cramers regnebog skoleloven af 1814. Endnu mere end halvtreds år senere i 1867 kunne bogen udsendes i 22. oplag.

Indholdet dækkede de fire regningsarter og forholdsregning, men den sidste halvdel var praktisk regning og især handelsregning - eller som det hed i kapiteloverskrifterne:
 
"Huusholdnings- og daglig Haandterings-Exempler, Rentes Regning, Rabat-Regning, Rente af Rente, Terminers Reduction, Thara-Regning,¹ Commisions-Regning,² Om Arv og Skifter, Selskabs-Regning, Banqverot-Regning, Skibs-Parters Regning, Havarie eller Søe-Skades-Regning, Assecuranze-Regning, Vinden og Taben, Baratto eller Byttens Regning, Wexel-Regning³ mellem Danmark og Hamborg, Kiøbenhavn og Amsterdam, Danmark og England samt endelig Wexels Arbitrage."⁴

_{1) forskellen mellem brutto (fx varenes vægt med indpakning) og netto (varernes vægt i sig selv)
2) Beregning af priser for en kommissioner, der handler med andres varer - en grossist.
3) regning med valuta
4) handel med ensartede varer på forskellige markeder}