Der var blevet holdt skole i Danmark i mange hundrede år. I middelalderen var skolegangen dog oftest forbeholdt drenge fra bedre stillede familier. Kirken havde oprettet nogle latinskoler rundt omkring i Danmark. De tog sig af nogle få godt begavede drenge fra mere usle kår. Det gjorde kirken som led i dens mission om at hjælpe de fattigste. De første latinskoler blev oprettet i købstæderne i 1537.
Samfundet i 1400-tallet var inddelt i stænder. De 4 stænder var adel, gejstlighed, borgere og bønder. Typen af undervisning afhang af, hvilken stand man tilhørte. Drengene fra de bedre stillede familier skulle både lære at læse, skrive og regne, mens børnene fra fattigere kår kun behøvede at kunne læse lidt, så de kunne stave sig igennem Luthers Lille Katekismus .
Kirken havde en stor betydning for skolernes udvikling lige fra starten. Kirken ønskede, at skolen skulle opdrage børnene til gode kristne.
Staten fik i højere og højere grad indflydelse på skolegangen for fattige folks børn. Især ønskede staten at uddanne landbobørnene – almuens børn. I 1730’erne bestemte kongen, at alle børn skulle konfirmeres. Kongen oprettede samtidig 240 skoler på sit krongods. Skolerne blev benævnt ”rytterskoler”. Alle børn som boede i de områder, hvor de nye skoler lå, skulle nu gå i skole. I slutningen af 1700-tallet oprettede adelsmændene Ernst Schimmelmann og brødrene Reventlow skoler for godsdistriktets bønderbørn. Disse skoletyper blev inspirationskilde for de første bestemmelser om fælles skolelove for både by- og almuebørn i Danmark. Godsejerne fyldte godt op i Den store Skolekommission, som blev nedsat i 1789. Skolekommissionen planer om en dansk borger- og almueskole blev dog først realiseret i 1814.
I slutningen af 1700-tallet var det ”at gå i skole” et velkendt fænomen. Men der var stor forskel på, hvordan skolerne var indrettet, og hvad børnene lærte. Der var forskel på om skolen var for de fattige folks børn eller for de velhavende borgerbørn; om det var for drenge eller piger eller om skolen lå i byen eller på landet. Skolerne var meget afhængige af, hvordan den enkelte lærer ønskede ”at holde skole”. Udviklingen inden for skolevæsenet i 1700-tallet havde godt nok gjort, at flere børn nu kom i skole, men der var stadig stor forskel på den skoleform, børnene blev udsat for. Denne forskellighed i skoleformerne skulle fortsætte op gennem hele 1800-tallet, til trods for, at skoleloven i 1814 gjorde skolegang til et pligtigt offentligt anliggende.