I 1899 blev en ny skolelov vedtaget.

Det var første gang, at betegnelsen ’folkeskole’ blev benyttet. ’Almueskole’ forsvandt fra de officielle skrivelser, men levede i mange år videre i folkemunde som betegnelse for skolerne på landet, der op gennem 1900-tallet bevarede en række særlige bestemmelser om skolefri i høsttid og hver anden dags skole.

Der blev også for første gang indført læreplaner for fagene. Den blev kaldt Det Sthyrske Cirkulære, opkaldt efter daværende undervisningsminister Hans Valdemar Sthyr (1838-1905).

Sidst, men ikke mindst blev faget dansk indført. Det blev nærmere beskrevet i cirkulæret, hvad det omfattede.

Folkeskoleloven fastsatte, hvor mange timer om ugen, der skulle undervises i de enkelte fag. Dansk blev tildelt 9 timer, i skolerne på landet dog kun 8 timer i de øverste klasser (3.trin). Faget var med det samme rykket ind som skolens vigtigste fag.

Cirkulæret omtalte også faget Skrivning, som i dag ikke mere findes.